Lone Haugaard ny spidskandidat for Moderaterne i Frederikshavn

Af Paw Rytter
Tjek – Nordjyllands.dk


Byrådsmedlem og tidligere løsgænger Lone Haugaard er udpeget som Moderaternes spidskandidat til kommunalvalget i Frederikshavn den 18. november. Med indmeldelsen bliver hun samtidig partiets første repræsentant i byrådet.

Lone Haugaard blev valgt ind i 2021 med et højt personligt stemmetal. Hun forlod senere Venstre efter at have tabt kampen om borgmesterkandidaturet og sad en periode som løsgænger.

– Jeg har haft en tænkepause, men drømmen om at skabe forandring lever stadig. Moderaterne deler mit ønske om at sætte en ny retning for kommunen, udtaler hun.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, glæder sig over opstillingen:
– Lone er et stærkt kort til at levere moderat politik i Frederikshavn, hvor udfordringerne er store, men mulighederne endnu større.

Lignende indlæg

  • Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Og vil vi overhovedet derhen?

  • Nu skal de små snubletråde væk

  • Nordjylland står på tærsklen til et gennembrud

  • Socialdemokraterne danner mur om Frederikshavn Forsyning

  • Rotteforsøg indikerer at unge med dobbeltdiagnoser ikke skal parkeres i egen lejlighed

  • Laura Jensen (M): Bliver man rask i feriesæsonen?