Af Johnny Solberg (C)
Medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune
Kandidat KV25

Papirmuseet i Hune er på mange måder et fint projekt. Her er kunst, historie og håndværk klippet ud i detaljer, man næsten ikke kan tro er skabt med saks og tålmodighed. Det er smukt – og det er skabt af ildsjæle, som fortjener respekt. Det siger jeg helt uden sarkasme. Og så er det da også rart at vide, at vi i Jammerbugt Kommune kan noget andet med papir end blot at trykke regninger og printe spareplaner.

Men selv det smukkeste papirklip kan ikke dække hullerne i kommunekassen – og papirklip er altså ikke en kommunal kerneopgave, hvis du spørger mig. Som kommune har vi allerede støttet museet i årevis. Vi har vist tillid, vi har investeret, og vi har ønsket, at det skulle lykkes. Men jeg mener også, at vi er nødt til at forholde os til virkeligheden: På et tidspunkt skal et projekt kunne stå på egne ben. Hvis det ikke kan det, må man lade det falde.

Og her kommer det konservative i mig frem. Jeg tror på fællesskab, frivillighed og kultur – men jeg tror også på mådehold, ansvar og konsekvens. Vi kan ikke blive ved med at bruge skattekroner på driftstilskud til projekter, der ikke hænger sammen økonomisk – samtidig med at vi skærer i ældreplejen og mangler pædagoger til vores børn.

Det handler ikke om, at man ikke må have store ambitioner. Men det handler om, at man også skal kende sin begrænsning. Hvis papirkunsten skal overleve, må det ske gennem billetsalg, fonde eller private bidrag – ikke ved, at kommunen endnu engang skal finansiere driften, mens vi selv klipper i kernevelfærden. Jeg mener bestemt heller ikke, det er hjerteløst at sige nej til Papirmuseet. Jeg mener, det er det helt rigtige at gøre – over for dem, der har allermest brug for hjælp.

Igen og igen lyder det fra museets ledelse: “Hvis vi ikke får flere penge, må vi lukke.” Den sætning er efterhånden blevet brugt så mange gange, at man overvejer, om den står printet på toiletpapiret derude. Undskyld mig, men det begynder unægteligt at virke mere som en følelsesladet trussel end en saglig drøftelse. Hvis man reelt overvejer at lukke – så luk. Det er et trist valg, men det er et ærligt valg. Men at blive ved med at forsøge at presse kommunalbestyrelsen med ordene “ellers lukker vi” som et slags kulturelt gidsel – det klæder ikke et projekt, der ellers fremstår professionelt.

Så, kære Papirmuseum: I har skabt noget smukt og unikt. Men skønhed alene er ikke et budgetargument. Hvis projektet kan overleve, så lad det leve. Hvis ikke – så lad det falde med værdighed.

Det er konkret, konsekvent, konservativ politik.