Mohammad Rona
Medlem af folketinget
Politisk ordfører for Moderaterne

Jeg har aldrig forstået, hvorfor Dansk Folkeparti (DF) bliver ved med at hamre løs på deres slogan ”Danmark tilbage”. Hver gang jeg hører det, får jeg lyst til at ryste dem og sige: ”Se jer omkring!

Danmark er ikke væk – det står lige her, stærkere og bedre end nogensinde!”

Deres historie om et Danmark, der skal reddes fra en svunden tid, rammer helt forbi for mig. Jeg er stolt af det Danmark, vi har i dag, og jeg vil meget hellere tale det op, end at lade DF’s nostalgiske myte stjæle showet.

Da jeg voksede op, hørte jeg historier om ”gamle Danmark” – dengang, hvor alt angiveligt var så meget bedre. Men som jeg ser det, holder DF’s historie ikke vand. De blev stiftet i 1995, som en udbryder fra Fremskridtspartiet, og siden har de solgt en fortælling om et Danmark, der engang var perfekt: homogent, trygt, og uden ”problemer”.

Men hvilken tid taler de om? 50’erne, hvor kvinder knap kunne få et ord indført i samfundet, og sygehuse var en luksus for de få? Eller 70’erne, hvor min far fortalte om økonomisk krise og køer på arbejdsformidlingen? DF’s billede af en tabt guldalder er som en gammel film, der er klippet til, så kun de gode scener er med. Virkeligheden var aldrig så romantisk.

Tag nu mit Danmark – det, jeg lever i hver dag. Jeg ser et land, der topper listerne over verdens bedste steder at bo. Ifølge OECD har vi en levestandard, som folk i de fleste lande kun kan drømme om, med en arbejdsløshed på omkring 2,5 procent og en velfærdsstat, der giver mig og mine børn nem adgang til uddannelse og lægehjælp.

Jeg ser virksomheder som Novo Nordisk og Mærsk, der gør os stolte på verdensscenen, og unge iværksættere, der skaber ideer, jeg aldrig kunne have drømt om som barn. Danmark er ikke bare et land – det er et sted, hvor jeg kan se mine drømme blive til virkelighed, og hvor mine børn har muligheder, som mine forældre aldrig havde.

Men DF’s historie gør mig frustreret. Deres ”Danmark tilbage” maler et billede af et land under angreb, hvor alt går galt på grund af globalisering eller indvandring. Jeg køber det ikke. Danmark har altid været åbent – fra vikingernes handelsruter til i dag, hvor vi eksporterer alt fra medicin til musik. DF’s snævre fokus på ”danskhed” som noget, der skal låses fast i fortiden, overser, hvad der gør os stærke: Vi tilpasser os, vi innoverer, og vi bygger et samfund, hvor alle kan få en chance. Deres historie splitter os i stedet for at samle os.

Jeg vil ikke tilbage til DF’s Danmark. Jeg vil fejre det Danmark, jeg lever i nu – et land, der ikke er perfekt, men som giver mig og mine nærmeste muligheder, jeg er taknemmelig for hver dag. Ja, vi har udfordringer som klima og integration, men vi løser dem ikke ved at kigge i bakspejlet. Vi løser dem ved at tage fat, bruge vores styrker og arbejde sammen.

Så lad os droppe DF’s forældede eventyr og løfte blikket. Mit Danmark er her, det er stærkt, og det er fyldt med muligheder. Kom, lad os råbe det ud: Danmark er ikke fortiden – det er fremtiden, og jeg er stolt af at være en del af den!