Kina tager stort skridt mod næsten ubegrænset atomenergi
Af Paw Rytter
Jagten på grønne brændstoffer til skibsfart har nået en vigtigt milepæl.
I Gobiørkenen har forskere fra det Kinesiske Videnskabsakademi opnået et teknologisk gennembrud, der kan ændre fremtidens atomkraft. En eksperimentel reaktor har formået at omdanne thorium til uranbrændstof, og det er første gang i verden, at dette er lykkedes i en fungerende smeltet salt-reaktor. Den 2 megawatt store flydende thoriumbaserede smeltede saltreaktor, TMSR, er dermed den eneste af sin slags, som både er fyldt med thorium og har kørt stabilt på det. Forsøget giver ifølge akademiet det første praktiske bevis på, at thorium kan bruges sikkert og effektivt i denne type reaktorsystem.
Thorium er interessant, fordi det findes langt mere udbredt end uran og i enorme mængder. I Kina vurderes et enkelt mineaffaldsområde i Indre Mongoliet at rumme nok thorium til at forsyne landet med elektricitet i over 1.000 år.
Thorium kan dog ikke bruges direkte som brændstof, men skal omdannes til den fissile isotop uran-233. Det er netop denne proces, forskerne nu har gennemført i reaktoren i Gobiørkenen. Thorium-232 opsamler en neutron og bliver til thorium-233, som henfalder til protactinium-233 og til sidst til uran-233, der fungerer som effektivt atombrændstof. Hele omdannelsen foregår inde i reaktorkernen, hvilket betyder, at der ikke er behov for ekstern brændselsproduktion.
Det er især reaktorens flydende brændselsform, der gør teknologien markant anderledes end traditionelle atomkraftværker. I smeltede saltreaktorer er brændslet opløst i varme fluoridsalte, som både fungerer som brændstof og kølemiddel. Det gør det muligt at holde reaktoren kørende uden afbrydelser, fordi brændslet kan tilføres løbende. Samtidig udnyttes brændslet langt bedre end i almindelige reaktorer, hvilket reducerer mængden af langlivet radioaktivt affald betydeligt. Reaktoren opererer desuden ved atmosfærisk tryk, hvilket øger den sikkerhedsmæssige robusthed.
En af teknologiens mest bemærkelsesværdige fordele er, at den slet ikke kræver vand til køling. Hvor konventionelle atomkraftværker typisk bygges ved kysten for at sikre store mængder kølevand, kan en smeltet saltreaktor installeres i tørre områder eller dybt inde i landet. De varme fluoridsalte kan håndtere ekstremt høje temperaturer og flytte varme meget effektivt uden behov for tryksatte systemer. Det åbner ikke bare mulighed for nye placeringer, men også for fremtidige mobile energiplatforme som store skibe.
Dermed kan Danmarks satsning på PTX til skibsfart vise sig at være en blindgyde.
