Af Morten Thiessen
Medlem af byrådet i Aalborg opstillet for Konservative


Velstand er forudsætningen for velfærd, og den skabes af vores virksomheder og det arbejde som medarbejderne leverer i dem hver dag.

Min spindoktor, gummikyllingen Barbara, har læst DI’s rapport om erhvervsvenlighed i kommunerne for 2025, og hun er ikke imponeret over Aalborg kommune. Hun ville helt klart lægge sine æg i en anden kurv…

Jeg er heller ikke imponeret, på generel erhvervsvenlighed er vi helt nede på plads nr. 79 ud af 91 målte kommuner og en samlet 62.-plads i alle 4 kategorier. Det er ikke den bedste reklame vi kan gøre for at tiltrække flere virksomheder. Vi mangler både nye og større virksomheder til at drive den nødvendige vækst, levere gode arbejdspladser og til at omsætte den nye viden vi skaber på vores universitet til konkrete varer og tjenesteydelser.

Kommunalpolitik drejer sig rigtig meget om at bruge penge, det er særligt tydeligt her op til valget, men de skal jo tjenes først. Vi får ingen varige forbedringer i velfærden, uden at sikre en stabil økonomisk vækst, og en effektiv erhvervspolitik er en afgørende faktor for at det kan ske. Placeringen i bunden af skalaen taler sit tydelige sprog om behovet for en ny retning for Aalborg kommune.

Som et lyspunkt er vi oppe på en 23.-plads på uddannelses- og arbejdskraftkategorien. Det er der hvor skolerne hører hjemme, og der klarer vi os forholdsvis godt, så jeg sender lige en erhvervsvenlig tanke til alle de medarbejdere som har skabt det resultat.

Se hele undersøgelsen her link

Lignende indlæg

  • Til lærerne – og til fremtidens folkeskole

  • Lad børnene lege i længere tid

  • Botilbud: Når embedsmændene står uden hjemmel – og hvordan vi alligevel kan handle

  • Ingen skal frygte at blive gammel i Aalborg kommune

  • Tag det grønne alvorligt

  • Ensomhed og mistrivsel blandt unge i Aalborg Kommune og Region Nordjylland – Når fællesskabet mangler og systemet halter