Af Paw Rytter

Hylen og skrigen var vel forventet. Socialdemokratiets udspil om en formueskat på 0,5 % af den del af formuen, der overstiger 25 millioner har vækket hylekoret i den del af det politiske spektre, der ligger til højre for Danmarks største arbejderparti. En del af forklaringen er formentlig at netop de blå, magenta og lilla partier modtager støtte fra landets rigeste.

Derfor flytter Milliardærerne ikke

En central pointe i debatten er dog, at det er dyrt at flytte. Danmark har en omfattende exitbeskatning, hvor man ved fraflytning beskattes af urealiserede gevinster som ved et salg – op til 42 pct.

Det betyder ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det kan tage omkring 50 år, før formueskatten samlet overstiger exit-skatten. Hvis formuen ikke forbruges, kan det tage over 100 år.

Erhvervsrådet afviser derfor trusler om masseflugt og henviser til, at situationen i Norge var anderledes, fordi landet manglede tilsvarende exitregler. Samtidig viser rådets egne beregninger, at formueskatten kan reducere beskæftigelsen med cirka 200 personer og BNP med 1,6 mia. kr. Spørgsmålet er dermed, om større lighed er prisen værd i form af lavere samlet velstand.

Hvis du vil have flere detaljer, så er Jyllandsposten gået i dybden. Læs via linket

Lignende indlæg

  • Regionen: Akutberedskabet får en politisk håndsrækning

  • Ny lukkelov åbner muligheder for turisme og butiksliv i det nordjyske

  • Mit hjerte bløder for folkeskolen

  • Mere Hotel Romantik i Aalborg kommune

  • Seniorordningerne fastholder viden, erfaring og tryghed

  • VALG TV med borgmesterkandidat Jens Dahlgaard – afsnit 1