Af Paw Rytter
Det er de færreste der kan tjene en måneds løn på en halv times tant og fjas. Men det kan skuespilleren Mads Geertsen efter mange års tro tjeneste i Danmarks Radio.
Hver en krone er ham vel undt. Den berømmelse der er fuldt med at lægge krop til Onkel Reje har koste ham en del knubs gennem årene
Fråds og nedskæringer
Men det kan undre at Hjørring kommune, som ser ind i historisk store besparelser valgte at hyre Mads Geertsen til det netop afholdte Naturmøde, når prisen for løjerne, var ikke mindre end 46.874 kr. for en halv times underholdning.
Hjørring kommune bruger mere end 2 millioner om året på at arrangere Naturmødet.
De tre heltidsansatte som står for planlægningen, gør et godt stykke arbejde. Naturmødet er imponerende og byder på sjov “og dyr” underholdning.
Kan en kommune, der skal finde besparelser på 150 millioner kroner frem mod 2030 forsvare at brænde mere end 10 millioner kroner af på Naturmøderne frem mod 2030? Udefra set er det svært at forstå.
Og hvordan vil medlemmerne af byrådet forsvare de besparelser, som kommer til at gøre rigtigt ondt på nogle borgere, når de kan finde mere end 10 millioner, til et Naturmøde, der er så ødsel, at det vil give en tv-kendis 45.000 kroner for en halv times grovkornet underholdning.

