Af Paw Rytter
I går, tirsdag den 16. juni, offentliggjorde Energinet resultaterne af styrelsens analyse af elnettets kapacitet, samt den kendte efterspørgsel på øget forbrug og behovet for indpasning af ny elproduktion.
Resultatet er tankevækkende, ikke mindst i et nordjysk perspektiv.
Produktion og efterspørgsel er skævt fordelt
Produktion og efterspørgsel på ny el-kapacitet er ikke fordelt hensigtsmæssigt. I de røde områder er der overskud af produktion, i de blå er der efterspørgsel efter mere el. Nordjylland er dækket godt ind produktionsmæssig. Men det er sådan ikke de mest interessante, det er derimod fordelingen og lokaliseringer af nye projekter og ny efterspørgsel.

Nordjysk balance
Nedenstående opgørelse viser balancen mellem kendt efterspørgsel på el og ny produktion af el der under planlægning eller etablering.
Hvis man antager at al kendt efterspørgsel skulle blive realiseret, er der behov for 3,1 GW ny effekt. Ser man på produktionssiden er der 4,8 GW i pipeline. Det er naturligvis ikke alle projekter, der bliver realiseret, hverken på forbrugs eller produktionssiden, men givet at der allerede er et stort overskud af produktion i Region Nordjylland ser det ikke helt tosset ud.

Syddanmark mangler kapacitet og transmissionsnet
Nedenstående viser situationen i Region Syddanmark og årsagen til at Energinet prioriterer udbygningen af transmissionsnettet syd for Limfjorden ned langs Vestkysten.
Region Syddanmark oplever en voldsom efterspørgsel. Hvis man tager revl og krat med drejer det sig om ikke mindre end 18,5 GW ny effekt. Man er også godt med på produktionssiden, hvor der er 8,8 GW undervejs eller på tegnebrættet.
Selvom det ser godt ud, er der et massivt underskud af produktsiden. Det betyder, at energien fra de kommende havvindmølleparker i Nordsøen vil blive sendt mod syd til Region Syddanmark. Hvilket forklarer hvorfor udbygningen af eltransmissionsnettet bliver prioriteret højest syd for Limfjorden.

Brint sluger energi
En stor del af den produktionskapacitet der efterspørges i Region Syddanmark skal anvendes til produktion af brint, der skal sendes videre til den tyske industri. Der er ikke grundlag for produktion af brint i Region Nordjylland, da der ikke er udsigt til en rørledning, der kan transportere brint fra nord til syd.
Det er som om det altid lidt synd for Nordjylland
Det er som om det altid lidt synd for Nordjylland, hvis man spørger en nordjysk politikere hvordan det står til i landsdelen. Sådan er det også når snakken handler om elnettet og behovet for ny kapacitet. Men det passer ikke. Nordjylland har mindre lokale udfordringer, men i det store hele er der rigeligt med el. Meget mere end vi har brug for.
Så hvorfor har nordjyske politikere travlt med at godkende VE-projekter, som ikke vil blive tilsluttet før om tidligst 5 til 10 år? Ville der ikke være mere samfundssind i at lade Region Syddanmark og Energinet ro til at løse problemerne der, hvor de er størst?
