Af Rasmus Tymm
Kandidat til Regionsrådet Aalborg Byråd
Liberal Alliance

Diskussionen om botilbud og socialtilsyn er ofte præget af enkeltsager, der vækker stor medieomtale. Men under overfladen ligger et mere grundlæggende problem: Kommunernes embedsmænd har i dag ikke den fornødne hjemmel til at kræve udspecificerede regnskaber fra de private og selvejende fonde, der driver botilbud.

Det betyder, at vi kan have nok så dygtige medarbejdere og tilsyn, men de kan ikke handle på det, de ser – simpelthen fordi loven ikke giver dem redskaberne.

Socialtilsynet gør det godt – men loven spænder ben

Det er vigtigt at slå fast: Socialtilsynet og kommunernes embedsmænd gør et fremragende arbejde inden for de rammer, de har. Men netop rammen er udfordringen. For selvom vi politisk forventer, at tilsynet sikrer gennemsigtighed og ansvarlig økonomi, kan de kun agere inden for lovens begrænsninger.

Når en fond driver et botilbud, kan den samtidig oprette en række datterselskaber – typisk ApS’er – som leverer ydelser direkte til botilbuddet. Det kan være alt fra IT-løsninger til leasing af biler og busser, fødevareindkøb eller rådgivning. Dermed kan der ske en betydelig intern handel, hvor priser og aftaler ikke altid afspejler markedsvilkår.

Eccofonden og Semai som eksempler

Vi har set det i praksis med Eccofonden og Semai, hvor komplekse selskabskonstruktioner har skabt tvivl om både gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed. Ikke nødvendigvis fordi der sker noget ulovligt – men fordi det er umuligt for kommunernes embedsmænd at føre reel kontrol med konstruktionerne.

Hvad kan vi gøre allerede nu?

Selvom lovgivningen er begrænsende, er der stadig handlemuligheder:

• Tilsyn med bestyrelser og direktioner: Kommunerne kan undersøge, hvordan fonde og deres ledelser er organiseret. Hvem sidder hvor, og hvilke bindinger findes der mellem bestyrelser og datterselskaber?

• Åbenhedskrav ved udbud: Kommuner kan i højere grad kræve gennemsigtighed ved indgåelse af aftaler, så der allerede fra starten sættes klare rammer for, hvad der forventes af åbenhed.

• Politisk pres for lovændringer: Kommunerne kan – og bør – presse på for en lovgivning, der giver hjemmel til at kræve mere detaljerede regnskaber, så vi får den gennemsigtighed, der er nødvendig, når vi bruger skatteborgernes penge på botilbud.

Et spørgsmål om tillid og ansvar

Når vi som samfund overlader ansvaret for nogle af vores mest sårbare borgere til private fonde og selskaber, må vi også sikre, at økonomien bag er i orden. Det handler ikke om mistillid – men om at bygge et system, hvor gennemsigtighed og ansvarlighed er grundlæggende forudsætninger.

Så længe lovgivningen står i vejen, må vi bruge de værktøjer, vi har. Men det bør ikke forhindre os i at stille det politiske krav: At embedsmænd og tilsyn får de redskaber, der skal til, for at sikre borgerne og fællesskabet.