Af Rasmus Tymm
Kandidat til Regionsrådet i Region Nordjylland og Aalborg Byråd – Liberal Alliance

Politisk valgkamp handler ikke kun om at påpege fejl og mangler ved andres politik. For mig som kandidat handler det mindst lige så meget om at se det, der faktisk virker – og turde sige det højt. Når vi møder løsninger, der skaber værdi, trivsel og udvikling, skal vi have modet til at bygge videre på dem. Det er ikke nok at være imod – vi skal også være tydelige på, hvad vi vil have mere af. Derfor har jeg skrevet artiklen herunder.

Der bliver ofte talt om de steder, hvor sundhedsvæsenet og kommunen ikke lykkes. Om ventelister, manglende ressourcer eller kommunikation, der ikke går igennem. Og ja – de udfordringer findes. Men som kandidat til både Regionsrådet og Aalborg Byråd vil jeg også fortælle, når det modsatte sker. For når det fungerer, kan forskellen for en familie være uvurderlig.

Jeg er far til et lille barn med diabetes. En diagnose, der ændrer hverdagen, stiller store krav til viden, og som kræver, at alle omkring barnet forstår både sygdommen og dens konsekvenser. Fra den dag vi fik diagnosen, har vi som forældre oplevet, hvordan både Region Nordjyllands hospitalsvæsen og Aalborg Kommune har taget ansvar – hver på deres måde – men i tæt samarbejde med hinanden.

Sygehusets indsats – ro, viden og tryghed

På sygehuset i Region Nordjylland blev vi mødt af et team, der kombinerede høj faglighed med menneskelig varme. Vi fik ikke bare information om blodsukker, insulin og målinger – vi fik også ro på følelserne. Læger, sygeplejersker og diætister tog sig tid til at forstå vores bekymringer og svare på alle spørgsmål. Og når vi har haft brug for det, har opfølgning og rådgivning været hurtigt tilgængelig.

Dagplejen – tryghed i den lille hverdag

Da vores søn var i dagpleje, blev vi mødt af en voksen, der gik all-in på at forstå, hvad diabetes betød i praksis. Hun deltog i oplæring sammen med sygehusets personale, hun lærte at måle blodsukker, give insulin og reagere på både for høje og for lave værdier. Hun tog sygdommen alvorligt, men lod den ikke definere vores søns dag. Han fik lov at lege, udvikle sig og være barn – alt sammen inden for trygge rammer, hvor vi som forældre kunne aflevere ham uden konstant bekymring.

Børnehaven – fællesskab og inklusion

Da han startede i den kommunale børnehave, var vi spændte på, hvordan det ville gå. Her skulle flere voksne kende til hans behov, og hverdagen var mere uforudsigelig. Men personalet gik ind i opgaven med et engagement, der stadig imponerer os. De har indarbejdet diabetes-håndteringen som en naturlig del af hverdagen: blodsukkermålinger før frokost, opmærksomhed ved fødselsdage med kage, og små justeringer på ture ud af huset.

Samtidig har de arbejdet for, at vores søn ikke føler sig anderledes. Børnene er blevet inkluderet i forståelsen af, at han nogle gange skal måle blodsukker, og at det bare er en del af hans liv – på samme måde som nogle børn har briller eller høreapparat. Det har betydet, at han er en del af fællesskabet på lige fod med alle andre.

Samarbejdet i praksis

Det, der har gjort forskellen, er, at sygehuset, dagplejen og børnehaven har haft en åben og direkte kommunikation. Viden er blevet delt. Der er blevet ringet og spurgt frem for at gætte. Og vi har aldrig oplevet, at nogen har tænkt: “Det er ikke mit ansvar.”

Det er netop denne form for samarbejde, jeg som politiker ønsker at fremme – både i Region Nordjylland og i Aalborg Kommune. For når vi ser på barnet først og systemet bagefter, så finder vi løsninger, der virker i praksis.

Tak, fordi I gør det rigtige

Derfor vil jeg sige et stort og oprigtigt tak til Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Tak til læger, sygeplejersker, diætister, pædagoger, medhjælpere og ledere, som har gjort deres arbejde – og mere til. I har vist, at sundhed og omsorg ikke kun handler om behandling, men om relationer, viden og viljen til at tage ansvar.

Som far og som kandidat til både Regionsrådet og Aalborg Byråd giver det mig håb og motivation. For jeg ved nu, at når vi prioriterer samarbejde, kan vi skabe et system, der virkelig fungerer – og hvor familier som vores kan leve et trygt liv, selv med en kronisk sygdom som følgesvend”