Af Mohammad Rona
Opstillet til byrådet i Aalborg for Moderaterne
Medlem af folketinget og politisk ordfører for Moderaterne

Udlændingepolitikken har i årevis været en slagmark i dansk politik. Et sted, hvor symboler, skarpe overskrifter og skyttegravskrig har fyldt langt mere end løsninger, der faktisk virker i virkeligheden.

I Moderaterne har vi valgt en anden vej. Vi nægter at gøre udlændingepolitikken til teater, hvor det gælder om at råbe højest. For os handler det ikke om at vinde en værdikamp – men om at sikre, at Danmark kan stå stærkt både socialt og økonomisk.

Pierre Collignon skriver i Berlingske, at Moderaterne er blevet De nye Radikale i dansk udlændingepolitik. Det er ganske enkelt forkert. 

Vi har aldrig lagt skjul på, at vi hverken vil være med til blinde lempelser eller en symbolsk strammerkurs.

Hvis Collignon efterspørger konkrete eksempler, så har jeg ulejliget mig selv ved at finde nogle frem til ham. Dem har han åbenbart overset.

Familiesammenføring: Danskere, der vender hjem efter at have arbejdet eller studeret i udlandet, skal ikke stilles ringere end alle andre. Derfor har vi ændret reglerne, så folk ikke skal rode i gamle papirer fra folkeskolen for at dokumentere deres danskhed. Det er sund fornuft, ikke slaphed.

Uddannelsestilknytning: Udenlandske unge, der er i gang med en uddannelse i Danmark, skal ikke leve i konstant frygt for at blive sendt hjem midt i studiet. Vi har sikret, at man kan gøre sin uddannelse færdig. Det gavner både samfundet og integrationen.

Beskyttelse af voldsramte: Vi har gjort det markant nemmere for kvinder at forlade en voldelig ægtefælle uden at risikere at miste opholdstilladelsen. At kalde det en lempelse er absurd. Det er en helt nødvendig styrkelse af retsbeskyttelsen.

22-årsreglen: Vi har justeret en regel, så unge danskere født i udlandet ikke automatisk mister deres statsborgerskab. Det er et spørgsmål om retssikkerhed og tilknytning, ikke om at åbne grænserne.

Internationale medarbejdere: Vi har været drivende i at skaffe flere hænder til vores sundhedsvæsen gennem konkrete aftaler med blandt andet Indien og Filippinerne. Internationale medarbejdere bidrager med over 361 milliarder kroner om året til Danmark. Det er ikke en trussel mod Danmark. Det er en styrkelse af vores velfærd.

For os handler udlændingepolitik ikke om at vinde overskrifter. Det handler om at sikre Danmark de hænder, hoveder og de ordnede rammer, der gør, at vi kan have et stærkt samfund, høj sikkerhed og en sund økonomi.

Det er værd at minde om, at Moderaterne ikke er bange for at stramme, når det er nødvendigt. 

Vi står uden for det teater, som Dansk Folkeparti og andre i årevis har gjort udlændingepolitikken til. Når vi laver ændringer, sker det, fordi de løser reelle problemer. Ikke fordi de pynter i en debat på Facebook.

Moderaterne er til for at finde løsninger, der holder i praksis. Vi går ikke ind for Rwanda-modeller, der aldrig kan blive til virkelighed. Vi går ikke ind for at demontere konventionerne uden en plan for, hvordan vi så skal sikre os internationalt samarbejde. Vi går ind for at gøre det, der virker, og som kan få bredt flertal i Folketinget.

Derfor kan Collignon og andre kritikere kalde os, hvad de vil. Men sandheden er, at uden Moderaterne ville Danmark stå med en udlændingepolitik præget af symboler og overskrifter – ikke af løsninger.

Det er ikke slaphed. Det er ansvar.