Fri mig for medieshows uden faglighed og indhold

Af Anne-Marie Bengtson
Opstillet til byrådsvalget i Aalborg Kommune


Søndag aften kunne man i TV se en udsendelse med Signe Molthe og René.

En udsendelse, jeg som medejer af et selvstændigt landbrug siden 1994, må tage klar afstand fra.

Dansk landbrug står lige nu i sin vanskeligste tid i mange år. Trepartsaftalen vil forandre landbruget markant – og uanset om man ser det som en opgave eller en forhindring, så er det et stort og dyrt projekt.

Landmænd fortjener respekt for den opgave, vi står overfor.
Udsendelsen i går var desværre en klovneoptræden, uden faglig indsigt eller forståelse for virkeligheden i dansk landbrug.

Samtidig må vi huske, at René rent faktisk er dømt – dømt for handlinger, der satte almindelige borgeres liv på spil.

Som selvstændig landmand ønsker jeg at tage afstand fra den slags handlinger.

Danske landmænd fortjener støtte når de kæmper for at få tingene til at hænge sammen i en svær tid. De fortjener plads til at udvikle sig – 

Og ikke mindst respekt for det ansvar de bærer for vores alles fødevarer og landskab. 

Jeg er helt på landmændenes side, men fri mig for et medieshow uden faglighed og indhold. 

Lignende indlæg

  • Mads Duedahl bliver formand for Danske Regioner

  • Tag det grønne alvorligt

  • Mod – i politik, i livet og i Aalborg

  • Botilbud: Når embedsmændene står uden hjemmel – og hvordan vi alligevel kan handle

  • Nordjylland står ikke forrest i køen til nye højspændingsmaster

  • Er folkeskolen i frit fald som følge af et forfejlet børnesyn?