af Peder Hvelplund
Medlem af folketinget for Enhedslisten
Valgt i Nordjylland

I øjeblikket befinder der sig flere tusinde sundhedsprofessionelle her i landet, primært fra Iran, som er blevet lokket herop med løfter om job, fordi vi mangler deres kompetencer og kvalifikationer.

Sygeplejersker, tandlæger, læger, som er kommet herop med deres familier, har integreret sig, lært dansk og fået jobs i sundhedssektoren.

Men de har ikke kunnet få autorisation indenfor deres fag, fordi der kræver en såkaldt evalueringsansættelse. En evalueringsansættelse, som det stort set er umulig at få, især inden for den tidsbegrænsning som et visum giver.

Derfor har de arbejdet i andre funktioner. Sygeplejersker som ufaglærte på plejehjem. Tandlæger som tandlægeassistenter. Læger, der er blevet forhindret i at komme hele vejen igennem processen.

De gode mennesker har ikke fået forlænget deres opholdstilladelse, fordi tossede bureaukratiske benspænd har gjort, at de ikke har kunne opnå autorisation inden for fristen.

En personlig katastrofe for mange af dem, fordi hele deres familie skal rykkes op. Igen. På trods af at de har gjort alt hvad vi har bedt dem om.

En samfundsmæssig katastrofe, fordi det er personale som vi har brug for. Vi mangler deres kvalifikationer og kompetencer og de efterlader tomme stillinger og længere ventelister, når regeringen smider dem ud.

Manglen på sundhedsprofessionelle er global og vi skal ikke dræne andre lande for sundhedsarbejdere, som de selv har brug for. Vi skal løse vores rekrutteringskrise gennem bedre uddannelser, bedre løn og bedre arbejdsvilkår.

Det virker.

Men når vi har sundhedsprofessionelle, der er kommer herop, fordi vi har bedt dem om det. Når de har gjort alt, hvad vi har bedt dem om – lært dansk, fået job, etableret sig i samfundet – og de løser vigtige opgaver i samfundet. Så er det simpelthen for grotesk, at regeringens svar er, at de skal smides ud igen.

Jeg har haft ministeren i samråd – det eneste de har tænkt sig er at importere mere arbejdskraft, samtidig med de smider de der er her ud!

Det er absurd.

Heldigvis har de sundhedsprofessionelle organiseret sig og de deltog i samrådet.

Vi fortsætter kampen sammen med dem for at sikre deres ophold og ordentlige vilkår.

Vi står på deres side.

Lignende indlæg

  • Region Nordjylland som motor for faglighed og sammenhæng

  • Nu skal de små snubletråde væk

  • NIKOLAJ C: ANDERSEN(M): Oslo-båden dropper Frederikshavn – nu skal vi handle!

  • Iværksætteri skal fylde mere i Nordjylland

  • Var der noget med sten og glashuse?

  • Socialt udsatte har brug for et  andet alment lægetilbud