Af Max Schmeling
Kandidat til kommunalvalget
Rebildlisten


Det korte referat fra Byrådsmødet vedrørende nedklassificering af vejene:

Den planlagte nedklassificering af eksisterende veje i Rebild kommune stoppes. (enstemmigt vedtaget)

Beslutningen om at klassificere veje ved nye udstykninger som private fællesveje skal undersøges for den økonomiske effekt på kommunen hvorefter det skal besluttes om disse veje i stedet skal optages som kommunale veje. (19 stemmer for, 2 undlod, 4 stemmer imod)

Der var meget stor tvivl i byrådet om hvorvidt standsningen af nedklassificeringen af vejene også vil betyde at forslaget vil blive en realitet, hvis det vedtages i det kommende byråd. Til dette svarede Borgmester Jesper Greth eksplicit, at man jo ikke kunne binde et nyt byråds beslutninger.

Vi har altså nu vundet 1. halvlej meget overbevisende, men det er helt klart at vi som borgere er nødt til at sikre et flertal imod nedklassificering i det kommende byråd, hvis vi skal være sikre på at forslaget ikke pludseligt dukker op igen og bliver endeligt vedtaget.

Se mere i videoen.

Lignende indlæg