Af Jens Tilma
Kandidat til RV25 og KV25
Opstillet af Konservative i Thisted

PRAKSIS: Vi ved det godt, men forskningen slår det også fast: Relationer er det vigtigste for vores livskvalitet. Det var hovedbudskabet i den store undersøgelse af livskvalitet foretaget af Realdania tidligere i år. Undersøgelsen fastslog også, at de lykkeligste bor på landet.

Vi ved måske også, men tænker mindre over, at relationer redder liv. Store undersøgelser fra vores nabolande har vist det før, og mere aktuelt end nogensinde er det også tilfældet i Danmark: “Patienter, der har været tilknyttet samme lægepraksis i mange år, har lavere dødelighed, færre akutte hospitalsbesøg og bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet”, kunne Nordjyske gengive for ganske nylig. Resultaterne rammer lige ned i en ophedet debat om netop almen praksis og dens fremtid i Danmark ifm sundhedsreformens udmøntning.

Høringsfristen for lovpakke 2b er nu afsluttet, og forhandlingerne pågår om eventuelle justeringer af det – for patienter og praktiserende læger – yderst skadelige indhold. Landspolitikere afgør, om der i fremtiden skal være familielæger med præcis de positive kvaliteter, som reformen bør sigte efter, og som langvarige relationer i almen praksis leverer.

Helt uforståeligt lægger regeringen op til det modsatte, som Karen Tilma uddyber i Nordjyske med indledningen: “Sundhedsminister Sophie Løhde kommer med stor sandsynlighed til at undergrave danskernes sundhed med sundhedsreformens nye lovpakke 2”, der ikke efterlader grund til gentagelse. Faktisk er der blandt læger i almen praksis på tværs af hele landet og alle grader af erfaring en heftig modstand mod lovpakken, der fjerner fundamentet for at varetage sine patienters sundhedsbehov efter bedste lægefaglige vurdering og med lægelig indflydelse på lægers – lig med – patienters vilkår. Forringelserne for patienter og læger ser ud til at forværre lægemanglen endnu mere, så der ikke kun mangler læger i alle dele af landet, men især mangle faste læger; familielæger.

Udviklingen er ikke ude af vores hænder i Nordjylland. Vi er en udkantskommune med udkantsudfordringer, men som noget unikt også en positiv udvikling i netop lægedækning med faste familielæger. Vi er en region, som har dyrekøbte erfaringer med regions- og udbudsklinikker som Alles Lægehus, og vi har en regional lægedækningsstrategi, hvor “Region Nordjylland prioriterer overenskomstløsninger med praktiserende læger med ydernummer først …

Der skal være et endnu tættere og mere relationelt samarbejde med de praktiserende læger, for at sikre rekruttering og fastholdelse, generationsskifter samt udvikling i almen praksis i alle dele af regionen … det skal være attraktivt at nedsætte sig som alment praktiserende læge i Nordjylland.” Svært at være uenig i, lidt sværere at se tilslutningen til alle steder i regionen, umuligt at genkende i Danske Regioners høringssvar til lovpakke 2b. Dette på trods af Nordjyllands erfaringer og succes med den vedtagne strategi og på trods af flere fremtrædende regionale politikeres modstand mod afskaffelsen af praktiserende lægers indflydelse på læge- og patientvilkår i almen praksis.

Svært at være regionsrådsformand

Det må være svært at være regionsrådsformand i Nordjylland, når vandskader og betalingsparkering på superskandalesygehuset får fokus frem for folkets familielæge, den nære sundhed og nære relation til sundhedsvæsenet, som er for de fleste og ikke forbeholdt et højtspecialiseret prestigeprojekt med løssluppen kvalitet og økonomi i det østlige Aalborg. 

Det må være svært at vide, hvad manglende relationer i regions- og udbudsklinikker betyder for borgere og for presset på sygehusene, hvad lokale indsatser og gode vilkår betyder for lægedækningssuccesen visse steder i regionen, og så være i parti med en sundhedsminister og være næstformand i Danske Regioner, der vil familielægen og de livsreddende relationer til livs. Muligvis er det utilsigtet, fordi man har undladt at spørge sine borgere, hvad de vægter højest, og sine potentielle læger, hvad de vægter. Selvom nuværende og kommende familielæger meget tydeligt insisterer på indflydelse og ellers vælger andre veje.

Strategien for Nordjyllands sundhed har behov for en opdatering, når Sundhedsrådene overtager opgaven. Det er nødvendigt, vi stiller os til rådighed med indsigt i både lokalområder og sundhedsfaglighed, hvis vi skal lykkes. Det er nødvendigt, vi tager erfaringer og viden med os ind i fremtidens nære sundhedsvæsen. Gør vi dét, så ser jeg en fremtid med familielæger frem for tilbudsvaren leveret af region eller koncernklinikker, flere lokale læger med færre patienter, så der er tid og tilgængelighed for borgere med behov, og tydeligt styrkede relationer mellem læger og patienter, men også mellem praksis, kommuner og region. 

Siden 2013 har Danske Regioner efter eget ønske haft det lovfæstede ansvar for lægedækning og fejlet. Det er på tide med en kulturændring i regionerne, så samarbejde og forhandling får førsteprioritet. Kulturændringer kan kræve andre personer i regionsrådet. Og her har vi alle en stemme 18. november.