Af Inger Støjberg
Medlem af folketinget
Formand for Danmarksdemokraterne


Klimapolitikken i Danmark er løbet helt af sporet.

I årevis har regneark, måltal og skrivebordspolitikere i København bestemt tempoet uden tanke på de mennesker, der lever med konsekvenserne.

Stolte erhverv som landbruget og fiskeriet bliver gjort til syndebukke. Og i vores landdistrikter må man se til, mens gode kornmarker forvandles til golde jernmarker.

For helt ærligt – hvem er nogensinde flyttet på landet for at glo direkte ind i en solcelleørken?

Regeringen jagter symbolpolitik, men professor energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har allerede slået fast, at vi med sikkerhed ikke får brug for al den strøm, der nu plastres ud over landet.

Derfor risikerer vi også, at Danmark de facto bliver batteri for resten af Nordeuropa.

Det kan vi helt ærligt ikke være tjent med.

Derfor fremlægger Danmarksdemokraterne i dag et nyt udspil, der sætter en anden retning for dansk energipolitik.

Blandt vores forslag er:

• De statslige energiparker skal skrottes.

• Vi skal bruge tagflader på offentlige bygninger og havnearealer langt bedre.

• Der skal være en grænse for, hvor meget et energianlæg må fylde rundt om en bolig.

• Og naboer til energiparker skal have en større del af kagen – både i kompensation og gevinst.

Det er sund fornuft. Det er respekt for vores landdistrikter.

Og det er en politik, der tager hensyn til danskerne.

https://danmarksdemokraterne.dk/forside/udspil-en-groen-omstilling-med-sund-fornuft/

(Teksten er bragt første gang på Inger Støjbergs offentlige Facebook-side d. 21. august 2025)

Lignende indlæg